I HENDES PRIVATE HJEM, FREDERIKSBERG
MODEL OG CONTENT CREATOR
@HANNIGOHR
Trine: Vi sidder her i dit virkelig dejlige hjem, som har en på alle måder meget kreativ atmosfære... Og med flere værker, du selv har skabt. Hvad betyder kreativitet for dig?
Hanni: Det er en frihed, der kræver tid og ro... Ellers går det ikke. Mit hjem er en scene for alt, hvad jeg elsker og værdsætter. Jeg skal bruge mine hænder konkret for, at der kommer noget frem... Jeg kan klippe papir i timevis uden at vide præcis, hvad det er, og hvad jeg vil med det. Det er en proces, der fører mig et sted hen, og nogle gange kommer der noget smukt ud af det, andre gange ikke... Men jeg har altid en intuitiv tilgang, som ikke er særlig bevidst. I princippet er det samme måde, jeg laver mad på, og som jeg klæder mig på hver dag... Impulser og stemninger styrer det.
Trine: Faktisk har jeg det på samme måde... Jeg er ikke typen, der lægger tøj ud om aftenen til næste dag – eller laver en madplan for hele ugen.
Hanni: Heller ikke mig... Jeg skal altid mærke tingene og være i et kreativt flow... At pakke en kuffert er for eksempel noget af det værste, jeg ved.
Trine: Uh... Jeg har det på samme måde - jeg hader det og går altid rundt om den tomme kuffert i dagevis, inden jeg pakker 10 minutter før jeg skal afsted... Hvad tror du, det handler om?
Hanni: Det har nok noget at gøre med den totale begrænsning af at gå afsted med helt forkerte ting, man ikke vil have på.
Trine: Ja, det handler nok om at kvæle muligheder og at beslutningen lukker sig om sig selv, uden vej tilbage... Frygten for at have truffet helt forkerte beslutninger. Jeg kan næsten have det på samme måde med at handle i et supermarked...
Hanni: Derfor er mit speciale at lave mad ud fra ”tøm køleskabet”-princippet... Jeg elsker at løse opgaven med at lave alt ud af ingenting. Det er nok fordi jeg kan være fantasifuld i min hverdag.
Trine: Sjovt... for det er omvendt - at man trives med visse begrænsninger, hvor opgaven bare skal løses bedst muligt. Som hvis en anden pakkede din kuffert... Det kunne måske virke bedre for os, hvis andre pakkede for os.
Hanni: Jeg trives ikke med givne begrænsninger, men jeg kan love at vise de begrænsninger, at de kan brydes.
Trine: Ja, det er en anden måde at se det på - og det har jeg sikkert også - jeg smider heller aldrig mad ud, og der er meget madspild, som kunne undgås, hvis alle tænkte som dig og satte en ære i at lave lækker mad ud af det, der allerede er i køleskabet.
Hanni: I går plukkede jeg friske chilier... Jeg har ikke prøvet det før, men jeg var bange for, at de ville blive dårlige, før vi brugte dem. Intet skal smides ud. Sådan er jeg opdraget.
Trine: Sådan er jeg også opdraget... Og jeg har prøvet at lære mine børn det samme.
Hanni: I mit tilfælde tror jeg, det kommer fra mine vestjyske rødder. Det er noget, jeg er glad for. Jeg er vokset op i Esbjerg, men har været så privilegeret at have rejst verden rundt som model, og nu bor jeg her på Frederiksberg. Det er store kontraster, der har været med til at forme mig og stadig gør det.
Trine: Hvordan oplever du disse kontraster?
Hanni: Det er svært at sætte ord på... Men generelt er det ikke så fancy og sofistikeret i Esbjerg – folk er mere jordnære, og københavnerne er nok mere flyvske. Jeg elsker at være her, men jeg elsker også at komme hjem, og jeg bliver aldrig københavner, selvom jeg har boet her i et stykke tid nu. Esbjerg er min kerne – sådan er det bare.
Trine: Savner du landskabet og at være væk fra byen?
Hanni: Jeg savner at være i naturen, og nu har vi købt et sommerhus i Møn, og det er virkelig dejligt og helt stille og roligt. Det betyder også meget for mig at være tæt på vandet... Jeg svømmer året rundt og føler, at der ikke er noget bedre.
Trine: Jeg forstår dig godt... Jeg er herfra - nord for København, men på en måde er jeg også vokset op i Nordjylland ved Vesterhavet, fordi min far altid havde et sommerhus der... At være der føles næsten som mit barndomshjem. Kunne du forestille dig at bo på landet permanent?
Hanni: Lige nu er det nok bedst mellem her og sommerhuset – jeg kan godt lide kontrasterne og glæden ved at have begge dele, og det føles som et stort privilegium. Men man ved aldrig i længden... Det er svært at sige, hvordan tingene vil forme sig i fremtiden. Men min partner er en ægte københavner... Og jeg tror ikke, han kunne undvære byens puls.
Trine: Det er også et kæmpe privilegium at have det bedste af alle verdener – det sætter jeg i stigende grad pris på. Den eneste fordel ved altid at være det samme sted er, at du ikke skal pakke en kuffert... Tak for din tid, Hanni... Det har været en fornøjelse at møde dig og lære dit kreative univers at kende.
