stella nova
VISITING SARA LYSGAARD
SARA LYSGAARD
I HENDES PRIVATE HJEM, GENTOFTE
37 ÅR
INVESTOR OG KUNSTSAMMLER
@SARALYSGAARD
Trine: HVAD BESTÅR DIT ARBEJDE AF, OG HVORDAN BALANCERER DU DIN TID?
Sara: Godt spørgsmål... Min hverdag er bygget op af alle mulige slags projekter, så nogle uger er jeg meget fokuseret på én ting, og andre deler jeg mellem mange forskellige sager. Men jeg bruger blandt andet ret meget tid på planlægning og overordnet strategi hos ARK JOURNAL. Jeg fotograferer også for dem i ny og næ, så jeg bruger min indsigt fra mine rejser i kunstverdenen.
Trine: DU SAMLER KUNST… HVORFOR ER
ER DU SÅ FOKUSERT/OPGJENGET AF KUNST?
Sara: Det har været en del af mit liv siden undfangelsen. Jeg kommer fra et hjem, hvor kunst betyder utrolig meget. Både min far og min mormor var kunstsamlere, og derfor har det altid været en meget naturlig del af min opvækst. Kunst var et grundlæggende element, og derfor har det altid været naturligt at tage den med.
Trine: SÅ KUNST VAR NOGET DU SAMLET OM?
Sara: Ja, og der var også meget fokus på det. 'Herning Shipping', som var min bedstemor og fars familievirksomhed, lå i en bygning tegnet af arkitekt Jørn Utzon, og der var masser af kunst på væggene. Deres holdning var, at det var godt for kolleger at arbejde i kreative omgivelser, og at det gjorde en forskel.
Trine: DET ER FANTASTISK… DISSE TO ER OFTE Ganske adskilte VERDENER… DEN KREATIVE OG DEN TRADITIONELLE VIRKSOMHEDSVERDEN. DET ER SÅ VIDUNDERLIGT, NÅR NOGEN SER AT DET GIVES AT LINKE DEM SAMMEN MED RESPEKTER FOR BEGGE ELEMENTER.
Sara: Ja, de var meget forud for deres tid, og tænkte anderledes. Helt tilbage, da de havde et par gas
stationer blev tankvognene udsmykket af kunstner Paul Gadegaard.
Trine: DET ER SEJT, - OG RIGTIG EN MODERNE MÅDE AT BLANDE TING. HAR DU DRØMMET OM AT OPRETTE DIN EGEN VIRKSOMHED?
Sara: Ja... jeg kommer trods alt fra en meget iværksætterfamilie, og det har faktisk taget meget plads, fordi jeg altid har følt, at jeg har brug for at fremme min nedarvede iværksætterånd og skabe noget selv, som så ville føre videre arv. Det er noget, jeg har brugt meget tid på at tænke over og følt, at jeg havde brug for at sætte mig i førersædet og opfinde noget, og skabe en forretning... Faktisk realisere noget og gøre mine muligheder til noget, der ville ende i en færdig produkt.
Trine: DET AT HAVE A
FÆRDIG PRODUKT, SOM DU HAR SKABET, HAR VÆRET VIGTIGT FOR DIG?
Sara: Ja, - fordi det er en tung vægt, jeg bærer på mine skuldre... Jeg beundrer min familie for det, de har skabt, og derfor har jeg brugt mange år på at finde ud af, hvad mine egne forventninger er til mig selv, og virkelig kæmpet med, hvordan jeg skulle leve op til disse forventninger og videreføre arven.
Trine: OG I DEN KONTEKST AT STÅ MED ET FÆRDIGT PRODUKT TIL SLUTTEN, HAR VÆRET VÆSENTLIGT?
Sara: Ja, måske... Det har bestemt taget mig mange år at nå til den erkendelse, at jeg var nødt til at vende det hele på hovedet og tænke på det på en anden måde. Jeg har haft sådan et 'aha'-øjeblik ved at erkende, at jeg er god til at se ting, se mennesker, og jeg er i stand til at facilitere andres arbejde enten gennem økonomiske investeringer eller ved at dedikere min egen tid til projekter. Jeg har et kæmpe netværk, fordi jeg har været i kontakt med så mange forskellige ting, og på den måde kan jeg også få projekter til at ske ved blot at forbinde de rigtige mennesker med hinanden.
Trine: DET ER NOGLE INTERESSANTE OBSERVATIONER… OG NOGLE GANGE ER DE FORVENTNINGER, VI HAR TIL OS SELV, DEN VÆRSTE SLAG: DET VED JEG ALT FOR GODT, OG DET ER MULIGVIS NOGET MAN BØR TÆNKE MEGET OVER, SÅ DET GØR DET.
Sara: Præcis, - og det er i øvrigt ikke alt, man kan styre eller planlægge, for her spiller tilfældigheder ind. I Corona-perioden blev jeg kontaktet af nogle mennesker, der foreslog, at jeg mødte den hollandske dokumentarist Ellen Windemuth, som var i startfasen af en meget spændende sag. Hendes projekter fokuserer hovedsageligt på miljø og klimaforandringer, men hendes filosofi er at fortælle den gode historie i stedet for det dogmatiske gyser-scenarie. Det møde har resulteret i projektet WATERBEAR, som er en platform som Netflix med mere end 90 forskellige NGO'er, der skaber
forskelligt indhold. Den røde tråd er, at de alle fokuserer på at fortælle den gode historie, og derudfra er der blevet fortalt mange smukke og virkelig rørende historier.
Trine: JEG TROR OGSÅ, VI HAR VIRKELIG BRUG FOR DET... VI VED, HVOR DÅRLIGT ER, MEN JEG TROR, MOTIVATIONEN TIL AT GØRE NOGET VED DET SKABES, NÅR VI BLIVER PINDES OM DE GODE HISTORIER. NÅR VI KAN SE, AT DET FAKTISK BETYDER AT HANDLE.
Sara: Ja, og så er det sat så fint op, at man kan donere direkte til en eller flere af de forskellige NGO'er, hvis man vil.
Trine: ER DET GÅET FRA NUL TIL ET FULDSTÆNDIG PROJEKT PÅ SÅ KORT TID?
Sara: Ja, og vi har omkring 110.000 medlemmer nu, og der er blandt andet også forskellige projekter, hvor vi planter et træ et sted i Skotland for hvert medlem... Og vi har flere
eksempler som det, hvor der virkelig er handlinger bag ordene.
Trine: WOW… DET ER SUPER SEJT… OG LYDER SOM ET RIGTIG FANTASTISK PROJEKT, GODT UDFØRT. KAN MAN SÆGE, AT DU BRYDER BRØD MED MASSER AF FORSKELLIGE MENNESKER OG GØR DERES DRØMME MULIGE OG DEMER OGSÅ DINE EGNE. OG DU KAN SÆGE, AT DU VIRKELIG LEVER 'SHARING IS CARE'... IDÉEN OM AT BLIVE SKARPERE, BEDRE OG GLADERE AF AT DELE OG INSPIRERER HINANDEN PÅ OVER BÆRET. MEGET DEJLIGT AT MØDE DIG SARA...
TAK FOR DIN TID OG FOR AT DELE DINE TANKER.